Borgerne skal have ordet.

Som far ved jeg, hvor meget det betyder, at børnene er i trygge hænder, mens de er små. Senere er det ekstremt vigtigt, at de lærer noget i skolen, for en dag skal de kunne klare sig selv i en ustabil verden med globale konkurrence.

I dag er tid en knap ressource, og derfor er det endnu vigtigere, at familier kan få hverdagen til at hænge sammen. Det er OK at spare tid ved at køre i bil, når man skal hente og bringe og handle. Og når vi bliver gamle, så skal vi naturligvis også kunne stole på, at vi får værdig pleje, for alt andet er et klart brud på samfundskontrakten.

Jeg bliver vred, når borgere fx fortæller om utryghed og mødes med bortforklaringer. Eller når kommunen sparer på de ældre, mens ingen kan forklare, hvad de store prestigeprojekter koster. Som forsker er jeg vant til at spørge efter dokumentationen. Det gør jeg også i byrådet, selvom det måske ikke føles rart for forvaltningen.

Derfor arbejder jeg for mere åbenhed og vejledende borgerafstemninger. Du skal kunne se, hvad der bliver besluttet, og få indflydelse, før beslutningen er taget.